Hvordan er Mexico i dag?

I dag vil jeg præsentere det i øjeblikket førende parti i den mexicanske præsidentvalgkamp, MORENA. På nuværende tidspunkt er der tre kandidater, med udsigt til at vinde valget den 1. juli i år. De sidste meningsmålinger giver Andrés López Obrador, kandidat for partierne MORENA, PES og PT en føring på cirka 5% foran José Antonio Meade, kandidat for den siddende præsidents regering, PRI-PVEM-PANAL, og Ricardo Anaya, PAN-PRD-MC. Det ser ikke ud til at de to sidste uafhængige kandidater Margarita Zavala og Jaime Rodríguez Calderón har en reel chance.

I denne Keiser Report fra sommer 2016 taler Max Keiser og Stacy Herbert med John Ackerman, professor, klummeskribent og Mexican Law Review’s chefredaktør om de økonomiske forhold mellem Mexico og USA. Han støtter Andrés López Obrador i skrift og tale blandt andet i det mexicanske ugeskrift Proceso, den spansktalende udgave af RT.

Morena samler en stor del af landet gennem Proyecto 18. Dette er et landsdækkende projekt, hvor folkene omkring partiet Morena ser situationen i dag og hvordan de vil indlede en ny kurs mod et retfærdigere, mere uddannet, sikrere, sundere og mere konkurrencedygtigt Mexico, for at efterlade en bedre arv til de følgende generationer.
Jeg håber, at min oversættelse af introduktionen til “Cómo está México hoy?”, vil give et klarere billede af situationen i Mexico:

Hvordan er Mexico i dag? Introduktion

Der er to opfattelser af Mexico: den fra de politiske spots, tidligere som film, offentliggjort af republikkens præsident, og den fra det virkelige Mexico. Den første er for dem, der tror, vi har det godt og spekulerer på, hvorfor vi skal ændre noget. Denne opfattelse er forsvaret af nogle politikere, forretningsmænd, intellektuelle og analytikere. Virkeligheden står i modsætning til den idylliske opfattelse og viser et helt andet Mexico, det virkelige.Men hvordan er Mexico? For at beskrive det, analyseres landets situation i de emner, der mest vedrører borgerne, såsom korruption, økonomisk vækst, fattigdom, jobsikkerhed, fødevare- og energiforsyning, uddannelse, sundhed, på en virkelig sammenlignelig måde med andre lande.

De data, der er afledt af analysen af den aktuelle situation fremhæver, hvor vigtigt det er, at indlede en ny kurs mod et retfærdigere, mere uddannet, sikrere, sundere og mere konkurrencedygtigt Mexico, for at efterlade en bedre arv til de følgende generationer.

1. Korruption

En af de værste svøber i det mexicanske samfund er uden tvivl korruption, som har flere aspekter.

Den første af disse er korruption, der er genstand for direkte tyveri af offentlige kasser eller i bestikkelse for at begunstige visse økonomiske interesser i tildelingen af offentlige arbejder og offentlige udbud.

I de sidste 5 år er sagerne om korruption, der er blevet offentliggjort, vokset alarmerende. Samfundet ser med vrede og frustration på, hvordan guvernører og offentlige embedsmænd fra de traditionelle politiske partier har gjort korruption til en normal praksis, gennem direkte tyveri af milliarder pesos, hvor de fleste sager nyder straffrihed og regeringsbeskyttelse. Noget lignende sker ved offentlige indkøb på grund af de forfalskede udformninger af budene, der tilskynder deltagerne til at deltage i svigagtige underhåndsaftaler til skade for den offentlige statskasse.

Et andet aspekt ved korruption opstår, når myndighederne på alle niveauer af regeringen tilskynder til overregulering af de enkleste offentlige aktiviteter, hvilket fører til, at mexicanerne udnytter bestikkelse, for at fremskynde deres sagerne. Mere end halvdelen af mexicanere indrømmer, at de har bestukket myndighederne i det sidste år, for at få adgang til grundlæggende offentlige ydelser, ifølge det globale korruptionsbarometer, Transparancy International.

Ifølge denne undersøgelse, har befolkningen i Mexico den største procentdel i Latinamerika af dem, der hævder at have betalt bestikkelse for adgang til grundlæggende offentlige ydelser i de sidste 12 måneder (51%). Samtidig går 14% af husstandenes gennemsnitlige årlige indkomst i henhold til tal fra Transparencia Mexicana til uofficielle betalinger.

Korruption er en stor omkostning for samfundet og økonomien. World Economic Forum anslår det til 2,0% i procent af BNP; Bank of Mexico, Verdensbanken og Forbes til 9,0%; og centret for økonomiske studier af den private sektor (CEESP) til 10% i følge IMCO.

Rapporten om konkurrenceevne fra World Economic Forum peger på korruption, som den vigtigste hæmning for investeringer i Mexico. Denne rapport placerer Mexico på 127. plads blandt 137 lande i omlægning af offentlige midler; ved uregelmæssige betalinger optager det 105. plads; i offentlighedens tillid til sine politikere 127; og 129 vedrørende favorisering i beslutningstagning af offentlige embedsmænd.

Baseret på fakta og internationale sammenligninger, er der ikke gode ting at sige om korruption.

Økonomisk vækst

Flere analytikere udtaler, at størrelsen af den mexicanske økonomi er vokset med 78% mellem 1993 (året før FTA’s (frihandelsaftalen mellem Mexico, U.S.A. og Canada – m.a.) begyndelse) og 2016. Imidlertid er økonomien i disse 23 år kun vokset med 2,6% årligt i gennemsnit fra 1994 til dato. Det er uden tvivl en utilstrækkelig vækst givet dets kapacitet med hensyn til naturressourcer, infrastruktur og befolkningens færdigheder og viden.

Andre lande med tilsvarende udviklingsniveau, som Mexico, er vokset betydeligt i samme periode: Kina, 10,6%; Bosnien, 9,2%; Irak, på trods af dets geopolitiske problemer, er 8,2%; og Indien, Vietnam og Sydkorea er vokset henholdsvis 7,7%, 7,6% og 5,5%. I Amerika har lande som Peru, Costa Rica, Bolivia og Cuba registreret en gennemsnitlig vækst på henholdsvis 5,6%, 4,7%, 4,6% og 4,6%. Med hensyn til årlig gennemsnitlig vækst er Mexico i denne periode 134 ud af 200 lande.

Med hensyn til BNP pr. indbygger har den gennemsnitlige årlige vækst i Mexico, fra 1994 til dato, været  0,4%. Sammenlignet med resten af verdens økonomier gik Mexico fra 63. plads i 200 lande i 1993 til 84. plads i 2015. Blandt de lande, hvis BNP pr. indbygger er vokset mere end Mexico, kan Irak (7,3%) nævnes. Kina (3,1%), Vietnam (6,4%), Peru (4,5%), Costa Rica (4,1%), Cuba (3,9%) og Guatemala (3,5%).

Sammenfattende viser de statistiske oplysninger og de hårde data, at der i Mexico ikke er noget godt at fortælle, hvad angår økonomisk vækst og udviklingen af BNP pr. indbygger.

Fattigdom

I 2016 rapporterede Det Nationale Råd for Evaluering af Social Udviklingspolitik (CONEVAL ), at 53,4 millioner mennesker i Mexico lever i fattigdom, dvs. 600.000 flere end i 2010. Selv om, der er fremskridt med at reducere den ekstreme fattigdom (3,5 millioner færre mennesker end i 2010), er der stadig 9,4 millioner mexicanere i denne tilstand. På den anden side har 21,3 millioner mexicanere utilstrækkelig uddannelse; 19,1 millioner har ikke adgang til sundhedsydelser, og 68,4 millioner mexicanere mangler adgang til social sikring.

Med hensyn til boligforhold, bor 14,8 millioner mexicanere i huse med begrænset plads, og bygget med svage materialer og dårlig kvalitet, mens 23,7 millioner mennesker ikke har grundlæggende boligforhold. Med hensyn til ernæring, mangler 24,6 millioner mennesker adgang til tilstrækkelig ernæring.

Med hensyn til indkomst har 62 millioner indkomster under velfærdslinjen (900 kroner i byer og 600 kroner på landet om måneden, m.a.), mens 21,4 millioner har indkomster under minimumsvelfærdslinjen (svarende til 500 kroner i byerne og 350 kroner på landet om måneden.

Forbundsregeringen har afsat 5.963 mia. pesos i 2017 priser for at bekæmpe fattigdom i de sidste 20 år, og de tal, som CONEVAL har rapporteret, viser, at disse ressourcer har tjent til at bevare antallet af fattige uden betydelige fremskridt. det tvinger os til at genoverveje et paradigmeskift i brugen af disse ressourcer.

I Mexico er der ikke noget godt at sige om fattigdom, baseret på statistisk information og hårde data.

Fødevaremæssig sikkerhed

Der har været en meget markant forsømmelse af det mexicanske landbrug, især i sydøst, hvilket udgør et alvorligt tab for fødevareforsyning i landet.

For at illustrere udfordringerne med  fødevaresikkerhed i Mexico, ifølge data offentliggjort i præsident Enrique Peña Nietos femte rapport (den årlige rapport om Mexico’s tilstand, m.a.), importeres 98,2 procent af forbruget af ris i 2017; 55,4 procent af majsforbruget kommer fra udlandet, samt 43 procent af hvede. Det er reduceret fra 162 millioner tons i 2004 til 133,7 millioner tons i 2017, produktionen af de 52 vigtigste landbrugsprodukter, der tegner sig for 90% af landets landbrugsproduktion.

Alt ovenfor er opsummeret i Global Food Security Index for fødevaresikkerhed, der placerer Mexico som nummer 43 ud af 113 lande i 2017.

Selvom Mexico har formået at opnå en positiv handelsbalance i 2016 og hidtil i 2017 (5.963,2 millioner dollars akkumuleret juni 2017), er det afgørende at reducere Mexico’s afhængighed af de vigtigste landbrugsprodukter, som vores befolkning bruger, ved at øge produktiviteten i den sydøstlige del af landet af hensyn til national sikkerhed. Få lande er afhængige af de vigtigste fødevarer, deres borgere forbruger.

Hvad angår selvforsyning af fødevarer, er der intet godt at sige i Mexico.

Energimæssig selvforsyning

I de seneste år har der været en stor national debat om det hensynsmæssige i, at producere benzin i Mexico eller importere den, og den strategiske beslutning fra Petróleos Mexicanos (i daglig tale PEMEX, m.a.)  har været at privilegere importen af benzin.

Samtidig reducerede Pemex betydeligt benzinproduktionen i en sådan grad, at vores raffinaderier i september 2017 kun producerede 35,6% af vores benzinforbrug. Det er vigtigt at bemærke, at september måned nåede benzinproduktionen et historisk minimum på 190.8 tusind tønder om dagen. Samtidig udgjorde benzinimporten 11.283 millioner dollars i 2016, hvilket repræsenterer det enkelte produkt, som vi importerer mest af.

I et globalt miljø med klare kommercielle regler, som der var før præsidentskiftet i USA, kunne det være økonomisk rimeligt, at privilegere importen af benzin. Men efter januar 2017 har det fra et geopolitisk synspunkt vist sig, at denne fordel med hensyn til økonomisk effektivitet, ikke kompenserer omkostningerne, hvilket får os til at være afhængige af en enkelt energileverandør, hvilket betyder en ulempe for andre  temaer af det bilaterale økonomiske forhold.

La Auditoría Superior de la Federación (ASF)(Forbundsrevisionen, m.a.), i overenstemmelse med revisionsnummer 16- 6-90T9M-07-0482 og anbefalingen med nummer 16-6-90T9M-07-0482-07-0027, fastslog, at det var bedre at importere benzin, fordi produktionsomkostningerne for Magna-, Premium benzin og Diesel var lavere, med henholdsvis 61,1%, 56,2% og 61,5%, i forhold til importomkostningerne; det skyldes stigningen i den gennemsnitlige årlige pris på US-dollaren, der blev noteret til 18,6641 pesos, samt faldet i den gennemsnitlige kostpris for en tønde råolie, hvilket var 35,63 dollars, så under dette scenario ville det have været billigere at producere benzin, end at importere den.

Derfor, er det i projektet 2018-2024 (el Proyecto de Nación) nødvendigt at genoprette energisikkerhed, som et princip om national sikkerhed, som gør PEMEX-raffinaderierne i stand til at evaluere byggeri af raffinaderier med en kapacitet på 300 tusind tønder om dagen eller installationen af bio-raffinaderi til produktion af biodiesel.

Med hensyn til selvforsyning af energi, er der intet godt at fortælle i Mexico.

Dårligt betalt arbejdsmarked

Den nuværende regering har vigtet sig af, som en af sine store præstationer, væksten i beskæftigelse, der er registreret i det mexicanske institut for social sikring (IMSS), sammenlagt 2,7 millioner flere arbejdstagere på arbejdsmarkedet.

Men vi skal foretage flere præciseringer. For det første udgør de forsikrede af IMSS 37% af den beskæftigede befolkning i landet. Det er rigtigt, at antallet af forsikrede i IMSS er steget i denne regeringsperiode, men det skyldes mere en formalisering af arbejdet end oprettelsen af nye job.

I denne regeringsperiode er ufaglært arbejde med lave lønninger steget. For de 2,7 millioner arbejdstagere, der sluttede sig til arbejdsmarkedet i løbet af denne seksårige embedsperiode:

– Beskæftigelsen hos dem, der tjener indtil en minimumsløn (30 kroner om dagen, m.a.), steg med 1 million.

– De, der tjener fra en til to minimale lønninger, steg med 2,3 mio.

– De, der tjener fra to til tre minimale lønninger, steg med 126 tusind ansatte.

– De, der tjener fra tre til fire mindsteløn, blev reduceret med 794 tusind ansatte.

– De, der tjener mere end fem mindsteløn, blev reduceret med 686 tusind arbejdspladser.

Det er utroligt, at i et land med en arbejdsstyrke på 52,2 millioner arbejdstagere tjener kun 567 tusind (1,0%) mere end 10 mindsteløn per måned (mere end 24 tusind pesos (8.000 kroner, m.a.) om måneden), mens 81,5% af arbejderne de får mindre end 5 mindstelønninger (mindre end 12 tusind pesos om måneden).

Dette har medført, at reallønningerne i økonomien har stagneret siden 2005, hvilket forklarer, at lønningerne til medarbejderne har tabt 3,2% af BNP. Faldet i arbejdstageres erstatning afspejles i, at det private forbrug har reduceret sin andel af BNP fra 63% i 1993 til 59% i 2016.

Modellen, der har understøttet landet til at være konkurrencedygtigt internationalt, er at holde lønnen lav, ved at kompensere for omkostningerne af forbruget (energi, telekommunikation, forsyningsmidler) og af logistik og infrastruktur (veje, havne, lufthavne) samt andre omkostninger i forbindelse med lovgivningsmæssige hindringer, sikkerhed og håndhævelse af retsstatsprincippet. De høje omkostninger ved forsyning og infrastruktur, som møder landets produktionsapparat, tilbydes af virksomheder, som har en oligopolistisk markedsstruktur (marked med få sælgere og mange købere, m.a.), de bruger deres kræfter på markedet og har mulighed for at fastsætte priser over markedspriserne.

Man kan argumentere for, at grunden til de lave lønninger, skyldes det lave kvalitetsniveau af menneskelig kapital, med hensyn til uddannelse, efteruddannelse og lav produktivitet. Dette begrunder imidlertid ikke udvidelsen af lønforskellene mellem Mexico, Canada og USA, der har fundet sted i frihandelsaftalens historie. Fra 2007 til dato steg indekset for fremstillingsvirksomhed med 19,5% i Canada, 18,7% i USA og kun 3,3% i Mexico. Det er kuriøst, at i forhandlingerne om frihandelsaftalen er det regeringerne i Canada og USA, der er mere bekymrede over vores arbejdstagere end vores regering.

Endelig, de lave lønniveauer og arbejdsvilkår i Mexico falder dårligt ud, herunder i Latinamerika. Ifølge indekset for bedre jobs udgivet af den Interamerikanske Udviklingsbank er Mexico 13 af 17 i Latinamerika, og i form af en tilstrækkelig løn er Mexico repræsenteret som nummer15 ud af 17, som kun overstiger Nicaragua, Guatemala og Honduras.

Med hensyn til lønvilkår, er der i Mexico ikke noget godt at fortælle.

Inflation under kontrol?

Mens efter, der blev givet autonomi til Banco de Mexico (Nationalbanken, m.a.) har inflationen haft en tendens til at konvergere til inflationsmålet på 3,0% på mellemlang sigt. Men flygtighed og afskrivning af valutakursen i løbet af 2017 blev overført til priser, der, kombineret med justeringer i benzinpriserne tidligere på året, har forårsaget, at den årlige inflation september har lagt sig på 6,37%. Men imidlertid skal det bemærkes, at selv når den årlige inflation har ligget tæt på mellemlang sigt, er priserne på varer og tjenester, som påvirker folk, såsom mad, energi og transport, steget betydeligt, hvad der forårsager, at når per capita arbejdsindkomsten beregnet af CONEVAL, canasta alimentaria, var faldet i denne måling i forhold til det højeste punkt nået i tredje kvartal 2006 realt set 26,3% i stedet for at bruge det nationale forbrugerprisindeks (INPC), hvor faldet i realiteten er 12,0% i samme periode. Dette skyldes, at mange varer og tjenester, der hovedsagelig forbruges af mexicanere med lavere indkomster, er steget mere end proportional med INPC.

Mexico’s international konkurrenceevne

For virkelig at finde ud af, hvor Mexico er placeret, skal vi undersøge det sted, vi bebor i verden i forhold til de spørgsmål, der forklarer, hvorfor den mexicanske økonomi stagnerer. Disse elementer har at gøre med korruption, omledning af offentlige ressourcer, mangel på en reel retsstat, sikkerhed, samt af de beklagelige niveauer i uddannelse.

World Economic Forum opsummerer i sin konkurrenceevne rapport, offentliggjort i 2017, nogle af disse indikatorer. Det er slående, at selv en indikator, der ville være gunstig for Mexico, såsom mobiltelefonidækning, er Mexico 108 af 137 lande.

Ifølge ovennævnte rapport svarer 69% at de er enige om, at de mest problematiske faktorer i Mexico er:

1. Korruption

2. Kriminalitet og tyveri

3. Bureaukratisk ineffektivitet af

de føderale, statslige og kommunale regeringer

4. Skattesatser

5. Skatteregler

6. Adgang til finansiering.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.