Trump udfordrer Washingtons udenrigspolitiske etablissement

Det udenrigspolitiske etablissement i Washington protesterer voldsomt, efter at Trump-administrationen har foreslået at skære i midler til organisationer, der er ansvarlige for at “fremme demokrati i udlandet”, ofte fordækt som farvede revolutioner.
Det amerikanske udenrigsministeriums budgetforslag for 2019 skærer i budgettet for the National Democratic Institute (NDI) og the International Republican Institute (IRI). Finansieringen til institutterne ville blive flyttet til udenrigsministeriet, hvor NDI og IRI skulle konkurrere med private entreprenører, ifølge Washington Post’s klummeskriver Josh Rogin, der beskrev forslaget, som “et angreb ikke kun på deres organisationer, men også på pro-demokrati missionen, de er dedikeret til.”
“Hvis implementeret, ville forslaget skrotte programmet, tvinge lammende afskedigelser og den symbolske betydning ville også være alvorlig og sende et signal om, at USA afviser at støtte modige mennesker, der deler vores værdier,” fortalte NED Præsident Carl Gershman til Rogin.
“Det arbejde, vores regering gør, for at fremme demokratiske værdier i udlandet, er kernen i, hvem vi er som et land,” sagde senator John McCain (R-Arizona), formand for IRIs bestyrelse, til Rogin. NDI-bestyrelsen er ledet af tidligere udenrigsminister Madeleine Albright.
McCain skrev faktisk et brev, der protesterede mod forslaget fra kontoret for ledelse og budget i december. Det blev underskrevet af fire andre senatorer, herunder McCains tætte allierede Lindsey Graham (R-South Carolina) og Marco Rubio (R-Florida).
Trumps folk “tror bare ikke, at det er Amerika’s business at fremme demokrati i udlandet,” konkluderede Rogin.
Hans artikel cirkulerede hurtigt i Washington’s etablissementkredse, hvor den modtog ros fra tidligere CIA-agent og den mislykkede præsidentkandidat Evan McMullin og New Republic’s klummeskriver Jeet Heer. Nicholas Burns, der fungerede, som talsmand for udenrigsministeriet under Albright, sagde, at offentliggørelsen vil “få dit blod til at koge.”
NED blev grundlagt i 1983 under Reagan administrationen. Det er teoretisk set en ikke-statslig organisation, selvom hovedparten af sin finansiering ydes af den amerikanske regering og amerikanske skatteydere. Den status har givet NED og dets institutter rimelig beskyttelse mod anklager om, at USA har blandet sig i andre landes politik.
“Meget af det, vi gør i dag, blev gjort skjult for 25 år siden af CIA,” fortalte en af NED’s grundlæggere, Allen Weinstein, Washington Post i september 1991.
Et eksempel er bølgen af “farvede revolutioner”, der begyndte i Serbien i 2000 og endte i det “arabiske forår” i 2011. Ukraine blev udsat for dette to gange, i 2004 og i 2014. Under uroen i Kiev i november 2004, beskrev The Guardian’s Ian Traynor processen, mens han roser folkene bag den.
“Operationen – skabelsen af demokrati gennem stemmeboksen og civil ulydighed – er nu så smidig, at metoderne er modnet til en skabelon for at vinde andre folks valg,” skrev Traynor. “Det demokratiske parti’s: National Democratic Institute, det republikanske parti’s: International Republican Institute, det amerikanske udenrigsministerium og USAid er de vigtigste agenturer, der er involveret i disse græsrodskampagner, samt the Freedom House NGO og milliardær George Soros’ open society institute.”
Selvom kampagner finansieret af alle disse eksterne aktører er alt andet en de græsrødder, de udgiver sig for at være, var der få indvendinger, da det hele var i demokratiets navn.
Traynor sluttede sin historie i 2004 ved at sige “steder at iagttage” var Moldova og Centralasien. Sandt nok gik den tidligere sovjetiske republik Kirgisistan igennem en “Pink revolution” i februar 2005, mens “Grape revolutionen” fandt sted i Moldova i april 2009.
Washington-etablissementets besættelse af demokrati kan også forklares ved troen på, at enhver ikke-demokratisk regering automatisk er anti-vestlig, som Luis Fleischman fra det neokonservative Center for Security Policy hævdede sidste måned.
Hvis regimet er pro-amerikansk, er det imidlertid ligegyldigt, om det faktisk er demokratisk eller ej. Tirsdag tweetede direktøren for the Foundation for Defense of Democracies Mark Dubowitz, at “inklusiv autoritarisme” kunne være bedre egnet til mellemøstlige lande, så længe de var “tolerante, respektfulde overfor individuelle frihedsrettigheder og minoritetsrettigheder og proamerikanske”.

Kilde

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.