NATO’s hemmelige hær (Video)

I 1990 kom der alarmerende tegn på NATO-sponsorerede terrorangreb. Dette er den chokerende historie om Operation Gladio; en fortælling om spionage, sammensværgelse og politisk vold. Denne video viser, hvor koldblodige Nato var og er. I den sidste måned har vi været vidne til et hysteri om det såkaldte Novichok-gasangreb på dobbeltagenten Skripal og hans datter i England, men endnu er der ikke beviser på russisk indblanding. Indtil der er beviser, kan angrebet i princippet være udført af 20 lande, blandt andet Storbritanien og USA. Det ligner mere et “false flag”-angreb for at skabe en frygt i befolkningen i Europa, eller mere specifikt i NATO-landene, således at de kan få ro fra befolkningerne til at opruste. Også Danmark havde sin hemmelige hær: Absalon

Wikipedia oplyser blandt andet om Gladio:
“24. oktober 1990 afslørede den italienske premierminister Giulio Andreotti eksistensen af Gladio, en hemmelig paramilitær milits i Italien, hvis officielle mål var at udkæmpe en guerillakrig bag fjendens linjer i tilfælde af et angreb fra Warszawapagtlandene. Andreotti fortalte det italienske parlament, at NATO længe i det skjulte havde trænet partisaner til dette formål.[3][4][5] Ansporet af problemerne med at oprette partisanorganisationer i det besatte Europa under 2. verdenskrig, trænede og bevæbnede CIA, det britiske MI6 og NATO partisangrupper i de europæiske NATO-lande. Grupperne skulle udkæmpe en guerillakrig, hvis landene blev erobret. Operation Gladio foregik i alle NATO-landene og i flere neutrale lande (Østrig, Finland og Sverige)[6] samt Schweitz, et af de lande der havde en parlamentarisk høring om emnet, og Spanien før indlemmelsen i NATO i 1982. Gladio blev først koordineret af Clandestine Committee of the Western Union (CCWU), der blev dannet i 1948.[7] Efter dannelsen af NATO i 1949 blev CCWU integreret i Clandestine Planning Committee (CPC), der blev dannet i 1951, og styret af SHAPE, NATO’s europæiske kommando. Ifølge historikeren Daniele Ganser, der forsker i emnet, blev der i 1957 dannet endnu et hemmeligt kommandocenter, Allied Clandestine Committee (ACC), efter ordre fra NATO’s øverstbefalende i Europa (SACEUR). Denne militære struktur gav en udpræget amerikansk kontrol med de hemmelige “stay-behind” netværk i Vesteuropa, fordi SACEUR traditionelt var en amerikansk general, der rapporterede til Pentagon.[kilde mangler] ACC’s opgaver var at udvikle netværkenes kapacitet og organisering af baser i Storbritannien og USA. I krigstid skulle ACC planlægge “stay-behind” operationer i samarbejde med SHAPE. Ifølge den tidligere CIA chef William Colby var det “et omfattende program.”[7]”

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.