Angreb på Syrien: Amerikanske løgne og “Israel metoden”

Efter fuldstændigt at have undladt, at få opbakning til et amerikansk ledet angreb på Syrien efter et påstået kemisk angreb i Douma, nordøst for hovedstaden Damaskus, synes USA, at have omgået FN’s og international lov og tilsyneladende overladt det til sine lejesvende i Tel Aviv at udføre angreb på Syriens T-4 airbase.

Billede: Følgerne af et lignende amerikansk angreb sidste år i Syrien

De vestlige medier har rapporteret om missilangreb på luftbasen i Syrien.

CBS hævder i sin artikel, at “U.S. denies missile strike in Syria, Russia says Israel did it,“:

Missiler ramte en luftbase i det centrale Syrien tidligt mandag, men Pentagon nægtede hurtigt påstande fra syrisk statsmedier om, at angrebene var “en amerikansk aggression”.  En krigsovervågningsgruppe sagde, at iransk-støttede militsmedlemmer var dræbt i angrebene, Rusland anklagede israelske fly for at affyre missilerne.

Et israelsk angreb er stadig en amerikansk angreb.

Men uanset hvem der gennemførte angrebet, blev det stadig bestilt af USA.

Amerikanske politiske beslutningstagere – der har søgt at vælte regeringen i Syrien og dets allierede Iran i årtier – har omhyggeligt lagt deres planer med skjult terrorisme, iscenesatte provokationer, simulerede fredstilbud og endog brugen af Israel som mellemmand for at udføre angreb, som USA ikke selv i første omgang kunne begrunde eller få opbakning til i befolkningen.

I 2009 Brookings Institution-dokumentet “Which Path to Persia? Options for a New American Strategy Toward Iran” (PDF), vil amerikanske strateger under et afsnit med titlen” Tillade eller opmuntre til et israelsk militært angreb”, at:

… den mest fordelagtige fordel, denne mulighed har over en amerikansk luftkampagne, er muligheden for, at Israel alene ville få skylden for angrebet. Hvis dette viser sig sandt, må USA måske ikke beskæftige sig med iransk gengældelse eller det diplomatiske tilbageslag, der ville følge med en amerikansk militær operation mod Iran. Det kunne give Washington mulighed for både at blæse (forsinke Irans erhvervelse af et atomvåben) og have mel i munden (undgå at underminere mange andre amerikanske regionale diplomatiske initiativer).

Rapporten fremfører også:

Det ville formodentligt være lettere, at overbevise Israel om at foretage angrebet, end det ville være at få politisk opbakning hjemme til en endnu en krig i Mellemøsten (endsige diplomatisk støtte fra en region, der er yderst forsigtig overfor nye amerikanske militære eventyr).

Samme rapport nævner også:

Men, som det fremgår af det foregående kapitel, luftangrebene i sig selv er selvfølgelig i virkelig bare starten på denne politik. Igen ville iranerne uden tvivl genopbygge deres nukleare kapaciteter. De ville sandsynligvis gengælde mod Israel, og de kan også gengælde mod USA (hvilket kan skabe påskud til amerikanske luftangreb eller endog en invasion).

Det er klart, at disse muligheder præsenteret for Iran i 2009 har i stedet gentagne gange været brugt i Syrien. Den kendsgerning, at USA’s regionale aggression i Syrien er stoppet og endnu ikke fuldt ud har manifesteret sig mod Iran, indikerer at magtbalancen er tippet mod Washington.

Syriens og dets allieredes reaktion over for disse iscenesatte kemiske angreb, provokationer og angreb vil bestemme, hvorvidt Washingtons mislykkede forsøg på at vælte den syriske regering ender i en indigneret tilbagetrækning eller skaber betingelserne for en større og mere destruktiv krig.

En amerikansk fiasko i Syrien vil sandsynligvis permanent afspore dets forsøg på at genoprette globalt overherredømme, når en multipolær verdensorden vokser frem. Hvor langt USA og de særlige interesser, der driver dets politik er villige til at gå, for at bevare det globale overherredømme, er endnu ikke set. Opgaven for ​​syrisk, iransk og russisk efterretningsvæsen vil være at få rede på dette, og at give en væsentlig afskrækkelse mod at engagere sig i en større krig og at skubbe USA tilbage til at overholde international lov. Den globale offentlighed og selv det amerikanske folk kræver det.

Kilde

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.