USA’s impotente angreb på Syriens ikke-eksisterende giftgasanlæg

USA, Storbritannien og Frankrig annoncerede angreb på det, de kalder “Syriens kemiske våbenprogram”.

Brugen af ​​våben, som krydsermissiler og luft-til-jord-missiler afspejler USA og dets allieredes frygt for de syriske og russiske antiluftforsvarssystemer.

De syriske og russiske regeringer meddelte, at 71 af over 103 missiler blev skud ned, ifølge russiske medier. Mål, der blev ramt, var allerede evakueret eller ikke i brug.

CNN i sin artikel, “US, UK and France launch Syria strikes targeting Assad’s chemical weapons,” hævdede:

USA, Storbritannien og Frankrig lancerede angreb mod mål tre steder i Syrien i de tidlige timer lørdag morgen efter en uge af trusler om gengældelse for et påstået kemisk våbenangreb på civile i Damaskus Douma.

“Jeg har beordret De Forenede Staters væbnede styrker til at iværksætte præcisionsangreb på mål med tilknytning til den syriske diktator Bashar al-Assad’s kemiske våbenkapacitet,” sagde Trump sent fredag ​​i Det Hvide Hus.

Naturligvis er udtrykket “med tilknytning til kemiske våbenkapaciteter” i Syrien bevidst tvetydigt.

I betragtning af, at ethvert angreb på virkelige, nuværende aktive kemiske våbenfaciliteter i Syrien ville risikere spredningen af ​​giftige kemikalier over civile områder – at angribe sådanne steder ville være i modstrid med hele det påståede formål med det amerikansk ledede angreb – at beskytte syriske civile mod “kemiske våben”.

I betragtning af, at ethvert angreb på egentlige, nuværende aktive kemiske våbenfaciliteter i Syrien ville risikere spredningen af ​​giftige kemikalier over civile områder – at angribe sådanne steder ville være i modstrid med hele formålet med det amerikansk ledede angreb – at beskytte syriske civile mod “kemiske våben”.

Frygten for, at industrielle kemiske anlæg er mål for terrorister spreder skyer af dødbringende gift over den civile befolkning, har været et kendt tema gennem hele Amerika’s påståede “krig mod terror”.

Washington Post ville i en december 2001 artikel med titlen “Kemiske anlæg er frygtede som mål” beskrive de mulige følgevirkninger af en eksplosion i et kemisk anlæg i Tennessee og hævdede:

Hvis disse kemikalier var blevet udløst, kunne så mange som 60.000 mennesker, der lever inden for rækkevidde af den efterfølgende gassky, have været døde eller alvorlig skadede, ifølge anlæggets værste skøn.

Det er klart, at det USA-ledede angreb på kemiske anlæg i Syrien – hvis de eksisterede – ville have ført til lignende katastrofale farer for den civile befolkning i Syrien, og dermed sætter spørgsmålstegn ved både Washingtons troværdighed og det påståede formål bag denne militær aggression.

Popular Mechanics, en publikation, der ivrig promoverer Pentagon’s bestræbelser over hele kloden, offentliggjorde en artikel på tærsklen til de amerikansk ledede missilangreb med titlen “These Are Syria’s Chemical Weapons. Here’s How To Destroy Them,” indrømmede:

På grund af de kemiske våben vil et eksplosivt angreb sprede dødelige stoffer over et bredt område, hvilket betyder flere civile tilskadekommende.

Det amerikanske ledede angreb kom lige før the Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons (OPCW) undersøgelse af Douma-hændelsen kunne begynde. Lige før angrebet anklagede Rusland åbent og direkte Storbritannien for have at iscenesat Douma-hændelsen.

Dette har tilføjet yderligere mistanke om USA-UK’s påstand vedrørende Douma. Både USA og UK  løj notorisk overfor verden før den katastrofale 2003 invasion og besættelse af Irak. Det viste sig senere, at påstandene om Irak’s “masseødelæggelsesvåben”, herunder kemiske våben, var bevidste, fremstillede løgne.

Forsøg på at rette falske anklager mod den syriske regering for at bruge kemiske våben er blevet mere og mere desperat og åbenlys. Fremtidige forsøg vil sandsynligvis resultere i endnu større diplomatisk tilbageslag, mistanke og yderligere underminering af vestlig troværdighed.

Det var klart, at den formodede forgiftning af Sergei Skripal og hans datter, Yulia Skripal i Salisbury, i Storbritannien, blev konstrueret som et forsøg på at underminere Ruslands troværdighed i FN’s Sikkerhedsråd forud for en afstemning om indsats mod Syrien vedrørende det endnu ikke iscenesatte kemiske våbenangreb i Douma, nordøst for Damaskus.

Selv om sandsynligheden for, at Rusland blev fjernet fra sikkerhedsrådet, var fjern, beregnede Vesten, at de politiske og diplomatiske efterdønninger, de konstruerede, ville være nok til at presse Rusland i Syrien i kølvandet på det andet iscenesatte kemiske angreb i Douma.

Med denne udførlige, men åbenlyse grundløse række af beskyldninger rettet mod Syrien og Rusland mislykkedes – mislykkedes ikke kun i at skabe en splittelse mellem Rusland og Syrien – USA og dets allierede har nu kun få muligheder tilbage til at provokere en krig, som de håber kan fjerne den syriske regering fra magten og genindføre amerikansk hegemoni over Mellemøsten.

Den amerikansk baserede tænketank, Brookings Institution skriver i sit 2009-dokument, “Which Path to Persia? Options for a New American Strategy Toward Iran” (PDF), i forbindelse med at provokere en krig med Iran:

… det ville være langt mere foretrukket, hvis USA kunne citere en iransk provokation som begrundelse for luftangreb, før de blev lanceret. Det er klart, jo mere oprørende, jo mere dødeligt, og jo mere uprovokeret den iranske handling ville være, jo bedre ville USA være stillet. Det ville selvfølgelig være meget vanskeligt for USA at provokere Iran, uden resten af ​​verden ville kunne se dette spil, hvilket ville underminere det. (En metode, der ville have en vis mulighed for succes, ville være at iværksætte skjulte regimeændringsindsatser i håb om, at Teheran ville gengælde åbent eller endog halvåbent, som derefter kunne skildres som en uprovokeret iransk aggression.)

Da mange af Brookings’ anbefalinger vedrørende Iran, nu er blevet brugt i Syrien, kan denne mulighed manifestere sig på flere måder.

Før og efter det seneste og impotente angreb mod Syrien, har Israel påstået et kommende iransk angreb på sit territorium. Et sådant angreb ville kun tjene som påskud for USA og dets allierede til at gribe ind i Syrien, i en krig, som Syrien og dets russiske og iranske allierede allerede har vundet.

Israel kan stadig iscenesætte et angreb på sine egne styrker – eller et angreb på amerikanske, britiske eller franske styrker i regionen. I modsætning til et påstået eller iscenesat kemisk angreb på civile, vil et iscenesat militært angreb på vestlige styrker og deres regionale allierede muliggøre et øjeblikkeligt og meget større militært modsvar.

Et desperat og svækket imperium er et farligt imperium. Det amerikanske missilangreb var forsigtig med at undgå mål nær russiske stillinger. Rusland udvider simpelthen disse positioner og skaber en stadig mere åben tilstedeværelse mellem USA og den syriske regering, som yderligere vil mindske mulighederne og konsekvenserne af fremtidig amerikansk militære aggression.

Ruslands mulighed for tydeligt at sætte grænser for amerikanske interessers engagement i Syrien og konsekvenserne af fortsat amerikansk militær aggression i regionen har allerede ført til USA’s tøven.

På trods af omfanget af det nylige amerikanske angreb, var det klart et angreb udført i desperat frustration, det snublede over sit klodsede påskud i forsøget på at fremme deres dagsorden. I processen har de kompromitteret deres dagsorden yderligere, og yderligere mistet de propagandaværktøjer, som de har brugt for mange gange i deres fjumrede proxykrig i Syrien.

At fjerne ​​USA fra Mellemøsten vil være en langsom, vanskelig og farlig proces, der kræver maksimal tålmodighed og vedholdenhed. Den syriske regering og dens allieredes krisestyring af dette nylige angreb, viser endnu en gang, at tiden er på deres side, og deres kollektive disciplin, i modsætning til Amerikas stadig mere hensynsløse udenrigspolitik, vil fortsætte med at forvirre og komplicere amerikanske mål.

Damaskus, Moskva og Teheran skal fortsætte denne proces og forberede sig på fremtidige provokationer, herunder iscenesatte angreb af vestlige kræfter i regionen, mens man tålmodigt og systematisk fjerner USA og dets proxyer fra både syrisk territorium og fra regionen.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.