Krigen i Syrien var en amerikansk intervention fra begyndelsen

Efter det amerikansk ledede missilangreb mod Syrien har de vestlige medier forsøgt at skabe forudsætningerne for en “amerikansk intervention.”

Men allerede før de første agitatorer var på gaden i Syrien i 2011, var USA involveret.

En artikel fra 2011 i New York Times, “U.S. Groups Helped Nurture Arab Uprisings“, indrømmer at:

En række af de grupper og enkeltpersoner, der er direkte involveret i oprørene og reformerne, som breder sig over regionen, herunder 6. april Ungdomsbevægelsen i Egypten, Bahrain Center for Menneskerettigheder og græsrodsaktivister som Entsar Qadhi, en ungdomsleder i Jemen, modtog træning og finansiering fra grupper, som the International Republican Institute, the National Democratic Institute and Freedom House, en nonprofit menneskerettighedsorganisation baseret i Washington, ifølge interviews i de seneste uger og amerikanske diplomatiske telegrammer opnået af WikiLeaks.

Arbejdet i disse grupper fremkaldte ofte spændinger mellem USA og mange mellemøstlige ledere, der ofte klagede over, at deres lederskab blev undergravet, ifølge telegrammerne.

Finansieringen af agitatorer fra hele Mellemøsten og Nordafrika før den såkaldte “arabiske forår” var ment, at fjerne udvalgte regeringer fra magten og dermed bane vejen for at kunne danne amerikanske klientstater. Nationer, der modsatte sig, blev først konfronteret af de amerikansk støttede militante, og hvis det mislykkedes, fulgte direkte amerikansk militær intervention, som vi så i Libyen i 2011.

pastedGraphic.png

Efter den oprindelige amerikansk finansierede uro i 2011 – har USA har siden finansieret og bevæbnet  militante, der kæmper i Syrien.

New York Times offentliggjorde en artikel i 2013 med titlen, “Arms Airlift to Syria Rebels Expands, With Aid From C.I.A.,” som indrømmer:

Med hjælp fra CIA har arabiske regeringer og Tyrkiet i de seneste måneder kraftigt øget deres militære hjælp til Syriens modstandskæmpere, udvidet en hemmelig lufttransport af ​​våben og udstyr til opstanden mod præsident Bashar al-Assad, ifølge flytrafik-data, interviews med embedsmænd i flere lande og regnskaber fra oprørskommandanter.

Lufttransporten, som startede i en lille skala i begyndelsen af ​​2012 og fortsatte periodisk tilbagevendende gennem sidste efterår, voksede til en stabil og meget tungere strøm sidste år, viser dataene. Det er vokset til at omfatte mere end 160 militære lastflyvninger fra jordanske, saudiske og qatari militære fly, der lander på Esenboga Lufthavn i nærheden af ​​Ankara, og i mindre grad i andre tyrkiske og jordanske lufthavne.

Da den proxykrig, som USA førte mod Damaskus, begyndte at mislykkes, blev det forsøgt at retfærdiggøre direkte amerikansk militær indgreb i Syrien, som USA og dets allierede gjorde i 2011 mod den libyske regering.

Dette omfatter gentagne forsøg på at håndhæve “responsibility to protect”-doktrinen, flere false flag-kemiske angreb, der begynder med Ghouta-hændelsen i 2013 og fremkomsten af ​​den såkaldte islamiske stat (ISIS), der hjalp amerikanerne med at retfærdiggøre indsættelse af soldater, som på nuværende tidspunkt besætter det østlige Syrien.

Ideen om, at USA i øjeblikket “overvejer intervention” i Syrien, ser bort fra det faktum, at den syriske konflikt fra starten har været en amerikansk intervention.

Selv før, det seneste forsøg på en amerikansk-ledet “regime change” i Syrien, har USA fortsat med voldelige kampagner for at omstyrte Syrien og dets allierede.

I 2007 skrev journalisten Seymour Hersh, i sin artikel “The Redirection: Is the Administration’s new policy benefitting our enemies in the war on terrorism?,” at:

For at underminere Iran, som er overvejende shiitisk, har Bush-administrationen besluttet at omkonfigurere sine prioriteter i Mellemøsten. I Libanon har administrationen samarbejdet med Saudi-Arabiens regering, som er sunni, i hemmelige operationer, der har til formål at svække Hizbollah, den shiitiske organisation, der støttes af Iran. USA har også deltaget i hemmelige operationer rettet mod Iran og dets allierede Syrien. Et biprodukt af disse aktiviteter har været en styrkelse af sunni-ekstremistiske grupper, der fremmer en militant vision af islam og er fjendtlige over for Amerika og sympatiske over for al-Qaida.

Hersh’s ord blev profetiske, da USA i 2011 begyndte at bevæbne og støtte militante – mange med åbenlys tilknytning til Al Qaida – med det formål at destabilisere Syrien og vælte regeringen i Damaskus.

Artiklen fremlagde også forberedelser, der selv i 2007 klart havde til formål at organisere og gennemføre en større konflikt.

Dog illustrerer offentliggjorte CIA-dokumenter fra US National Archives, hvordan denne unikke dagsorden, der søger at vælte Syriens regering, strækker sig endnu tidligere tilbage, årtier.

Et dokument fra 1983 underskrevet af tidligere CIA-officer Graham Fuller med titlen “Bringing Real Muscle to Bear Against Syria” (PDF), erklærer:

Syrien har for øjeblikket en hammerlås for amerikanske interesser både i Libanon og i Golfen – gennem lukning af Iraks pipeline, og truer derved irakisk internationalisering af [Iran/Irak] krigen. USA bør overveje at eskalere presset mod Assad [Assad’s far] markant gennem hemmelig orkestrering af samtidige militære trusler mod Syrien fra de tre grænsestater, der er fjendtlige over for Syrien: Irak, Israel og Tyrkiet.

Rapporten siger også:

Hvis Israel skulle øge spændingerne mod Syrien samtidig med et irakisk initiativ, ville presset på Assad hurtigt eskalere. Et tyrkisk skridt ville psykologisk presse ham yderligere.

Dokumentet eksponerer både dengang og nu, hvor stor indflydelse USA udøver i Mellemøsten og Nordafrika. Det undergraver også den erkendte staternes dagsorden, herunder Israel og NATO-medlem, Tyrkiet, som afslører deres underordning af amerikanske interesser, og at handlinger, der træffes af disse stater, ofte udføres på vegne af Wall Street og Washington i stedet for på vegne af deres egne nationale interesser.pastedGraphic_1.png

I dokumentet er der også nævnt en række fabrikerede forudsætninger for at retfærdiggøre et ensidigt tyrkisk militært angreb mod det nordlige Syrien . Dokumentet forklarer:

Tyrkiet har overvejet at foretage et ensidigt militært angreb mod terrorist-lejre i det nordlige Syrien og ville ikke tøve med at bruge truende diplomatisk sprog mod Syrien om disse spørgsmål.

Ved at sammenligne dette underskrevne og daterede CIA-dokument fra 1983, med nyere amerikanske dokumenter og afsløringer af amerikansk finansiering af de såkaldte aktivister inden 2011, afslører ikke blot kontinuitet i dagsordenen – men også det, at forsøget på at skildre 2011-opstanden som spontant, er uvederhæftigt.

Det nuværende dødvande i Syrien skyldes Ruslands engagement i konflikten. Dette begyndte i 2013, da Moskva mæglede en politisk aftale, der forhindrede USA’s militære indgreb dengang – og igen i 2015, da det russiske militær – efter Damaskus anmodning – påbegyndte at forstærke sin tilstedeværelse i Syrien. I dag, er det truslen om russisk gengældelse, der har begrænset de amerikanske muligheder og efterladt amerikanske særinteresser i desperation.

pastedGraphic_2.png

De seneste missilangreb fra USA ,og dets foreløbige bedrifter i det østlige Syrien afspejler en geopolitisk svækket position i en konflikt, der oprindeligt havde til formål hurtigt fjerne den syriske regering fra magten tilbage i 2011.

Washingtons manglende evne til at nå sine mål, efterforlader det i en stadig mere desperat situation, i forsøget på at rejse sig i regionen eller at indse dets uafvendelige tilbagegang i den såkaldte “internationale orden”. Imidlertid er et desperat imperium i tilbagegang stadig farlig.

Kilde

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.