Trump’s plan om “tilbagetrækning” fra Syrien er en plan om at outsource USA’s beskidte arbejde

USAs præsident Donald Trump taler om at bringe tropper hjem fra Syrien. Men planen handler ikke om at reducere de amerikanske militære interesser i regionen. Den handler om at outsource den amerikanske imperialismes beskidte arbejde.

Langt fra at reducere amerikanske krige i Mellemøsten betyder den formodede tilbagetrækning mere konflikt, ikke mindre.

Det synes at være en almindelig misforståelse, at Trump på en eller anden måde opfylder sit løfte fra valgkampen om at stoppe de oversøiske interventioner og bringe de amerikanske styrker hjem.

Før sit statsbesøg mandag i USA fortalte den franske præsident Emmanuel Macron i et Fox News interview, at han opfordrer Trump til at opretholde de amerikanske styrkers tilstedeværelse i Syrien. Macron advarede om, at en exit af amerikanske militære styrker ville blive udnyttet af de syriske og iranske “regimer”. Den franske leder indbefattede implicit Rusland i sit galleri af skurke.

“Vi skal bygge et ny Syrien efter krigen. Og derfor er den amerikanske rolle meget vigtig, “sagde Macron.

Men Trump signalerer ikke enden på ​​det amerikanske engagement i Syrien. hvad han planlægger, er en ny arbejdsdeling og kapital i forfølgelsen af strategiske mål.

Da præsidenten opildnede sine tilhængere i Ohio i slutningen af ​​marts, sagde han: “Vi kommer snart ud af Syrien. Lad andre tage sig af det nu.”

Derefter antydede Trump den 13. april, da han meddelte de amerikansk ledede luftangreb på Syrien på grund af et påstået kemisk våbenangreb, at han med tiden ville tage amerikanske styrker ud. Han sagde: “Vi har bedt vores partnere om at tage større ansvar for at sikre deres hjemregion, herunder at bidrage med store penge.”

Bekymringen hos nogle inden for den amerikanske politiske og militære etablissement, såvel som udenlandske allierede som Frankrigs Macron, er malplaceret. Trump vil ikke reducere Washington involvering. Han søger i stedet at outsource det beskidte militære arbejde.

Det spiller godt for Trump fra en politisk synsvinkel. Det ser ud som om han leverer på sin “America First” dagsorden til sin vælgerbase. Det giver også chancen for, at USA kan fralægge sig ansvaret for denne blodig konflikt.

I virkeligheden forfølger Washington de samme hegemoniske og destabiliserende ambitioner i det olierige Mellemøsten, som f.eks. regimeskifte i Syrien, at konfrontere Iran og inddæmme Rusland.

I sidste uge bekræftede den saudiarabiske udenrigsminister Adel al-Jubeir, at hans land forhandlede med Trump-administrationens embedsmænd om at sende saudiske solldater til Syrien, som led i “en international koalition” for at erstatte kontingentet af amerikanske styrker, der er der. Hvad den saudiske diplomat henviste til var, at de arabiske Golf stater og muligvis Egypten, ville forme en ekspeditionsstyrke.

Der var også rapporter om Erik Prince, grundlægger af Blackwater USA, et privat lejesoldatfirma, der blev lobbyet af arabiske Golf  stater for at rekruttere en tilsvarende styrke til udstationering i Syrien. Prince, der er kendt for at være på god fod med Trump, sagde, at han venter på præsidentens beslutning. Han har også tidligere arbejdet med saudierne og emiraterne i at levere legesoldatbataljoner til at kæmpe i Jemen mod Houthi-oprørerne.

Ideen om en saudisk ledet arabisk ekspeditionsstyrke i Syrien er ikke ny. Under Obama-administrationen lobbyede de saudiske herskere for en sådan udstationering, men til ingen nytte. Men under Trump har de måske en villig præsident.

Trump har længe været irriteret over de økonomiske omkostninger ved Amerikas militære engagement i Syrien, der består af mindst 2.000 soldater hovedsagelig baseret i nordøstlige områder af landet. Amerikanske krigsfly har fløjet offensive togter i Syrien siden september 2014.

Hvad der tilsyneladende primært motiverer Trumps kalkulationer er et mål om at reducere omkostningerne ved at få andre til at betale. 

I sin salgstale for sikkerhedskontrakten i Syrien hævdede Erik Prince, at et sådant arrangement ikke ville koste de amerikanske skatteyder noget. Det tyder på, at Saudiarabien, Emiraterne og Qatar betaler for privatisering af amerikanske militære operationer i Syrien.

På et overfladisk niveau kan det virke som en smart ide, omend samvittighedsløst. Men på et mere praktisk niveau synes det at være dømt til at mislykkes. Det er ikke svært at forestille sig, at skiftet af militære roller kun vil føre til større ustabilitet og vold, ikke bare i Syrien, men også i hele regionen.

Saudiske tropper, der sendes til Syrien sammen med Emirat- og Qatari-styrker, vil stå overfor den syriske hær og dens allierede fra Iran og Hezbollah. Wahhabi-mentaliteten hos de arabiske herskere er sådan, at Syrien og dets Shia-allierede betragtes som dødelige fjender. Nærheden af ​​disse styrker i Syrien vil være eksplosiv, og resultere i, at Saudi-Arabien og Iran i sidste ende vil engagere sig i en langvarig krig. Sidstnævnte vil uden tvivl drage Israel ind på den saudiske side.

Under alle omstændigheder ser det ud til, at i betragtning af den igangværende katastrofale krig i Jemen for saudierne og deres Golf kammesjukker, synes det ikke muligt at kunne mobilisere en styrke til Syrien.

Spørgsmålet er om Erik Prince og hans lejesoldater bliver indsat for at erstatte almindelige amerikanske styrker, med de arabiske regimer, der financierer operationen.

Formålet med en sådan udstationering er klart en overtrædelse af syrernes suverænitet. Langt fra de annoncerede målsætninger om “sikkerhed” og “at forhindre en tilbagevenden af ISIS” er det reelle mål at holde fast i det amerikanske besatte område omkring Eufratfloden og oliefelterne i Syriens østlige provinser.

Uanset den præcise sammensætning af denne nye amerikanske erstatningsstyrke i Syrien citerede Wall Street Journal en analytiker fra Brooking Institution tænketanken: “Den skal være stærkt nok til at modstå Assad eller Iran, hvis den ene eller anden søger at genvinde territorium, måske med Ruslands hjælp.

Det betyder, at amerikanske militærstyrker skal beholdes i Syrien. Soldaterne i Syrien kan ikke længere være almindelige amerikanske styrker, men amerikanerne vil stadig være nødt til at yde flystøtte og militære rådgivere for at gøre sine surrogater effektive i besættelsen af syrisk territorium.

Hvis Washington’s planlæggere ønsker at bevare deres fodfæste i Syrien og inddæmme russisk og iransk indflydelse i regionen, vil det før eller senere resultere i en militær konfrontation. Det virker usandsynligt, at den syriske regering, efter at have vundet krigen mod udenlandske støttede militante, vil tolerere en postkrigsbesættelse af sit territorium af USA og dets surrogater.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.