Kina og Afrika

Kinas  udenrigspolitiske strategi i Afrika er både en indbygget del af og sammenflettet med Beijing’s udenrigspolitiske doktrin. Hovedformålet er at gøre det afrikanske kontinent til Kinas strategiske aktiv, hvis formål er at øge den kinesiske folkerepubliks politiske og økonomiske magt og gøre det muligt for Kina at positionere sig som en supermagt. I Beijing’s øjne er Afrika rig på værdifulde ressourcer, og det er et stort marked med en befolkning på 1,2 mia. for sine varer, og samtidig er kontinentet også en af de største modtagere af kinesiske investeringer. Langsigtede planer omfatter omdannelse af Afrika til en produktionszone, hvor Kina, der har investeret i stor skala, vil kunne flytte sine produktionsfaciliteter til, for at være tættere på råmaterialer og arbejdskraft. I sidste ende vil dette give Kina mulighed for at frigøre sig fra gamle teknologier og rydde vejen for fjerde bølge af innovation.

En del af denne strategi omfatter den kinesiske folkerepubliks interesse i at omdanne Afrika til en stabil fredelig zone, fordi kun et sådant scenario ville retfærdiggøre store investeringer på dette kontinent og sikre et stabilt salg af kinesiske varer der.

Denne strategi blev udviklet i begyndelsen af nullerne, og den er systematisk opdateret siden da. Fra og med 2006 er hvidbøger om Kinas politikker i Afrika blevet offentliggjort, og de fokuserer i stigende grad på kontinentets sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme. Fra Beijing’s synspunkt er sikkerhed tæt forbundet med eliminering af fattigdom og underudvikling, og det er disse processer, som Kina gerne vil deltage i med sine varer, teknologier og investeringer.

For Kina er sikkerhed og udvikling sammenflettet og prioriteres over aktivt promoverede vestlige doktriner, der forbinder menneskerettigheder med demokrati samt passende forvaltning med økonomiske fremskridt. Beijing abonnerer ikke på denne doktrin og bruger sin tid aktivt til at fremme sin egen vision baseret på behovet for at understøtte den økonomiske udvikling og sikre sikkerhed, mens den for det meste ignorerer de fremskridt, som forskellige lande har gjort inden for områderne demokrati og menneskerettigheder.

Derudover mener Kina, at det ikke bør blande sig i afrikanske interne anliggender eller deltage i militære indgreb, ligesom vestlige nationer for at nå deres politiske og økonomiske mål. Kinas prioritering er at beskytte sine interesser ved at deltage i mange fredsskabende missioner på kontinentet og dermed garantere sikkerheden for sine investeringer.

I praksis betyder det, at Kina er blevet en af de mest aktive deltagere blandt de permanente medlemmer af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd i arbejdet med at opretholde fred i Afrika. Pr. 30. juni 2017 har 2515 kinesiske militærpersoner deltaget i fredsskabende operationer i Afrika. Og så langt tilbage som 2015 meddelte præsidenten for Folkerepublikken Kina, Xi Jinping, at han planlagde at øge antallet af sine fredsskabende tropper til 8000. Sandheden er, at kineserne ikke deltager i militære operationer og i stedet er en del af forsyningsenheder. Men den kinesiske militære tilstedeværelse i Afrika begyndte i 2013, da Beijing sendte en 197-stærk enhed på en mission til Mali, og i 2015 blev 700 soldater indsat i Sudan, hvor Kina har betydelige olieinteresser.

Samtidig har Beijing hjulpet Den Afrikanske Union med regionale sikkerhedsspørgsmål. I 2017 gav Kina et tilskud på 100 millioner amerikanske dollars til Den Afrikanske Union til køb af militære varer til sine fredsskabende tropper i Afrika. Derudover bistod Kina Den Afrikanske Unions mission til Somalia (AMISOM) i bekæmpelsen af Al-Shabaab’s terroraktiviteter ved at bruge store summer på forberedelsen af Uganda People’s Defense Force og Kenya Defense Force, som er aktivt involveret i AMISOM.

Kina bidrager også væsentligt til kampen mod sørøveri. Fra 2008 til 2015 var ca. 16.000 kinesiske sejlere og 1.300 marinesoldater og specialstyrke personale en del af væbnede konvojer.

I 2015 blev der indgået en kontrakt om opførelse af den første kinesiske militærbase i Afrika, i Djibouti. Kinesisk militærpersonale har allerede været stationeret der siden 2017. Ifølge den kinesiske udenrigsminister Wang Yi, der etablerede denne base “afspejler Kinas ønske om at spille en konstruktiv rolle i løsningen af internationale og regionale problemer og skabe sikrere og mere stabile betingelser for dets aktiviteter i udlandet”.

Årsagerne til disse handlinger bliver tydelige, hvis man er opmærksom på det faktum, at mere end 2000 kinesiske virksomheder og over en million kinesere arbejder på det afrikanske kontinent og skal sikre sikkerheden.

Helt klart har denne kinesiske strategi båret frugt. Handelsomsætningen mellem Beijing og det afrikanske kontinent har nået 180-200 milliarder dollars om året, mens kinesiske investeringer er steget til 100 milliarder dollar siden 2000. Kinas største partnere i Afrika er Egypten, Nigeria, Algeriet, Sydafrika, Etiopien, DR Congo, Zambia, Angola, Marokko, Niger, Cameroun, Tchad og nogle andre.

For at fremme sine interesser bruger Beijing også midler som hjælp i form af gavebistand, rentefrit lån og med lav rente, afskrivning af gæld, velgørende byggeprojekter, skattefritagelse af import af visse afrikanske varer, udsendelse af eksperter til afrikanske lande, etablering af sundhedscentre og uddanne afrikanske studerende. Alt dette fører til Kinas hastigt voksende indflydelse. Det kinesiske sprog bliver endog sproget for tværnationalt kommunikation mellem studerende, som det er tilfældet i Kenya.

For at føre disse ambitiøse politikker ud i livet har Kina skabt et arsenal af værktøjer og mekanismer. I regi af kinesiske statslige organer er investeringsprojekterne strategisk blevet implementeret af China Development Bank og China Investment Corporation, som er en suveræn formuefond.

Blandt specialiserede hjælpeagenturer er, the China-Africa Development Fund (CAD Fund), the Development of Productive Capacities Fund, the Small and Medium-Size Enterprises Development Fund, the Silk Road Fund, the Confucius Institute and the Human Resource Development Foundation værd at nævne .

The China-Africa Development Fund er adskildt fra de andre instrumenter, som Kina bruger til at udvide sin indflydelse i Afrika. I 2007 leverede China Development Bank den nødvendige kapital til at etablere denne organisation, som er en investeringsfond, der er registreret i henhold til kinesisk lovgivning. Det er med andre ord ikke en suveræn velgørenhedsfond, men den del af kapitalen, som Kina Udviklingsbank yder, gør det muligt for staten at kontrollere denne institution.

I modsætning til andre lignende kinesiske organisationer giver CAD-fonden ingen kreditter, men investerer i stedet direkte i Afrika ved at finansiere forretningsprojekter, hvis mål er at samarbejde med afrikanske lande. Fonden dækker normalt en tredjedel af den krævede kapital og tager dermed rollen som en passiv investor. Resten er finansieret af kinesiske og udenlandske investorer.

CAD-fonden har indtil videre investeret 3,2 milliarder dollars i 91 projekter i 36 afrikanske lande i løbet af 10 år. Samlet set udgør de kinesiske investeringer i Afrika 100 milliarder dollar.

I praksis investerer fonden kapital i energisektoren, infrastruktur, minedrift og forarbejdning af naturressourcer og landbrug. Disse typer af kinesiske projekter i Afrika omfatter opførelsen af mere end 100 industriparker, hvoraf over 40% er allerede i drift. Ved udgangen af 2016 blev der bygget 5756 km jernbanelinjer, 4335 km veje, 9 havne, 14 lufthavne, 34 kraftværker og også 10 store og tusind små vandkraftværker!

Således har Kina opnået imponerende resultater i Afrika i løbet af de sidste 10-12 år. Efter at have udviklet den rette langsigtede strategi støttet af effektive finansielle og politiske instrumenter samt finansielle ressourcer, har Kina udviklet den mest frugtbare politik, som i øjeblikket er langt mere succesfuld end andre nationer. Og det er noget, som alle skal regne med.

Kilde

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.