The Magnitsky Act – Behind the Scenes (Video)

På deres topmøde i Helsinki diskuterede den russiske præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Donald Trump muligheden for at løse potentielle straffesager, der involverer borgerne i de to lande, ved at tillade forhørsledere fra Washington og Moskva at deltage i fælles afhøring af de personer, der er nævnt i anklage udarbejdet af de respektive retsvæsener. Det forudsigelige svar fra den amerikanske nomenklatura var, at det var en forfærdelig ide, da det ville kunne kræve, at amerikanske embedsmænd besvarer spørgsmål fra russerne om deres aktiviteter.

Putin argumenterede, ikke urimeligt, at hvis Washington ønsker at få udleveret og tale med nogen af ​​de tolv, som det amerikanske justitsministeriet for nylig har navngivet, så er det modsat rimeligt at samme regler gælder for amerikanere og andre identificerede personer, som de russiske myndigheder ønsker udleveret for at have udført ulovlige aktiviteter i Rusland. Hvis russiske embedsmænd er jaget vildt, så er amerikanske embedsmænd det også.

Et primært mål for en sådan forhør ville være præsident Barack Obamas ambassadør i Rusland Michael McFaul, der blev kritiseret meget i Moskva for at være på en tilsyneladende mission for at dyrke bånd til den russiske politiske opposition og andre “demokratiske” grupper. Men McFaul blev ikke specifikt identificeret på pressekonferencen, det blev til gengæld den førende Putin-kritiker, Bill Browder, som blev navngivet af Putin under spørgsmål og svar. Browder, direktør for en stor hedgefond, er født i USA,  men gav afkald på sit amerikanske statsborgerskab i 1997 i bytte for britisk statsborgerskab for at undgå at betale føderale skatter på sin verdensomspændende indkomst.

Browder, en af mediernes favoritter, der fører sig frem som “Putins fjende # 1”, skildrer sig selv som en uselvisk menneskerettighedsforkæmper, men er han? Han har brugt sin formue til at true med retssager mod alle, der udfordrer hans udgave af begivenhederne, og lukker effektivt munden på sine kritikere. Han hævder, at hans revisor Sergei Magnitsky var en selvopofrende “advokat”, der opdagede en skattesvindel på 230 millioner dollars, der involverede Browder’s firma, Hermitage Capital, som skulle være konstrueret af korrupte russiske politibetjente, der anholdt Magnitsky og var skyld i hans død i et russisk fængsel.

Mange har været skeptiske overfor Browder’s fortælling, idet de har mistanke om, at bedrageriet faktisk blev brygget sammen af Browder og hans revisor Magnitsky. En russisk domstol støttede for nylig den alternative fortælling, og i slutningen af december besluttede, at Browder med vilje havde ladet sit firma gå konkurs og var involveret i skatteunddragelse. Han blev dømt til ni års fængsel i absentia.

Det er ikke første gang, Bill Browder og hans støtter effektivt har censureret, hvad den vestlige offentlighed måske eller måske ikke må vide om hans historie. I 2016 lavede den russiske filminstruktør Andrei Nekrasov dokumentarfilmen “The Magnitsky Act – Behind the Scenes.”

I årenes løb havde Nekrasov opbygget et ry for at producere dokumentarer, der var kritiske overfor den russiske regering, og med Magnitsky-affæren fulgte han oprindeligt Browder’s fortælling om begivenhederne og endda så Browder for sig som filmens fortæller. Men hans undersøgelse af emnet viste en række problemer med Browder’s historie. Nekrasov forsøgte at få en forklaring, men kunne ikke komme i kontakt med Browder i flere måneder. Nekrasov fik endelig fat i Browder ved en begivenhed, hvor han underskrev sin bog, han forsøgte, men var ikke i stand til at få præciseringer fra ham. Med kameraerne rullende begyndte han at redegøre for sine resultater. Mens han gjorde det, blev Browder synligt skræmt, indtil han øjeblikkeligt afbrød Nekrasov med anklager om, at han spredte russisk propaganda.

Da Nekrasov’s film var færdig, tog Browder aggressive tiltag for at blokere dens visning. Med trusler om retssager forhindrede han en allerede planlagt visning for en gruppe af medlemmer af Europa-Parlamentet i Bruxelles. Han gjorde det samme ved en anden visning i Norge og det lykkedes endda at presse det fransk-tyske tv-netværk “Arte” til at aflyse visningen af Nekrasov’s film på dens kanal.

På grund af presset fra Browder har der aldrig været en anden offentlig visning af “The Magnitsky Act”, men det er muligt at se den online på denne website.

Tilføjelse 25. juli: Desværre viser det sig, at linket var et link til en piratkopi, derfor har jeg måtte fjerne den.

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.